Inden udgivelsen af Phlakes tredje album, The Illegal
Download of Your Soul, vidste kun få, hvem Mercedes the Virus i
virkeligheden var. Mange havde deres anelser, og de fleste følte sig
sikre på, at ægte kød og blod lå bag personaen. Mercedes the Virus blev
et definerende indspark på et album, som Phlake betragter som et
tredimensionelt samarbejde. Det alternative samarbejde nødvendiggjorde
refleksion over de følelser, Phlake som regel skriver deres sange ud
fra.
– Det er meget sjældent, at jeg hopper i sofaen af begejstring, men
det gjorde jeg altså der, fortæller Mads Bo Iversen, der er frontmand i
Phlake.
I foråret 2018 sidder Phlake i Los Angeles og gennemgår den musik, de
har skrevet på tværs af kontinenterne. Nyskabelse og videreudvikling
er, og har altid været, underforståede dogmer i den dna, som Phlake er
bygget op omkring, og da de sidder med sangen, der senere bliver til
”Baby Steps” er det med en følelse af, at den mangler et eller andet. På
jagt efter det sidste krydderi dykker duoen ned i effekterne på
tracket. Få øjeblikke senere er Mercedes the Virus født.
– Det (maskinen bag Mercedes the Virus’ oprindelse, red.) er et
plug-in, jeg tit bruger, så jeg tænkte ikke videre over det og den
effekt, det havde på Mads’ stemme, fortæller producer Jonathan Elkær. –
Men fordi Mads havde sunget sangen på en helt bestemt måde, kom det til
at lyde ekstremt menneskeligt.
– Jeg var helt oppe at køre over det, fortsætter Mads. – Vi var bare nødt til at beholde det, og vi begyndte efterfølgende at braine over,
hvad vi kunne gøre med det. Vi blev hurtigt enige om, at det lød meget
som en kvinde – og hvad er den kvindelige udgave af Mads? Madsedes,
Mercedes. Det var en total umiddelbar oplevelse for os i øjeblikket.
Konceptualiseringen af Mercedes er så vokset efterfølgende.
– Vi udgav først ”Waited All Summer”, hvor Mercedes er med på.
Dengang var vi stadig i tvivl om, hvordan vi skulle føre konceptet
videre. Vi var i tvivl om, hvorvidt folk overhovedet ville lægge mærke
til den anden stemme på tracket – men det fandt vi hurtigt ud af, at de
gjorde. Og fordi folk ikke partout tænkte over, at den anden stemme i
virkeligheden bare kunne være min, begyndte vi at køre på det. Her var
det nye, vi kunne bringe ind i vores univers. Det ekstra, vi ledte
efter.
Den godartede virus
Ingen har før gjort lige netop det, som Phlake har bevæget sig ud i
med Mercedes the Virus. David Bowie har haft androgyne alter egoer
gennem tiden, og som samtalen omkring Mercedes the Virus skrider frem,
så flyver undertegnedes tanker over mod Ziggy Stardust, som også bliver
fremhævet af bandet selv. Jonathan nævner i forlængelse heraf Prince, da
sammenligningerne kommer på bordet:
– Prince havde sit alter ego Camille, hvor han skruede en anelse op
for hastigheden på båndet og hele sangen, således at hans i forvejen ret
androgyne vokal kom til at lyde marginalt mere feminin. Vi har grebet
det anderledes an ved for det første at lave duetter mellem de to
stemmer – Mads og Mercedes – og for det andet ved at manipulere langt
mere radikalt med Mads’ stemme, så det vitterligt lyder som en helt
anden person.
I sangskrivningsprocessen er det både Mads Bo og Jonathan Elkær, der
sidder med fingrene begravet i den tekstuelle bolledej. Udtrykket i
Phlakes tekster og univers er altid kommet fra et personligt og
følelsesmæssigt ståsted for både Mads Bo og Jonathan. Indtoget af det
konstruerede indspark i form af Mercedes the Virus gav dog plads til en
anden slags refleksion. Phlake kunne behandle og betragte deres fælles
erfaringer med andre øjne. Med den imaginære virus som outlet og
substitut kunne de to musikere grave dybere og hente ting frem, der
normalt er svære for dem at udtrykke.
– Jeg har altid skrevet kærlighedssange ud fra ét perspektiv, men
pludselig havde jeg mulighed for at tage et andet perspektiv ind i det,
fortæller Mads. – Nogle af tingene på det nye album er eksempelvis
skrevet til to karakterer, mens andre elementer har passet ind i den
tekst, der i forvejen var. Det fedeste ved processen har været at skabe
nogle retninger, som vi kunne forfølge på forskellige måder. Alene at få
muligheden for at svine sig selv til har været terapeutisk. Det har jeg
jo ikke haft muligheden for før, griner Mads Bo.
Stemmen bag Mercedes the Virus lød påfaldende meget som en kvinde,
men den visuelle side fulgte ikke nødvendigvis den kønslige opfattelse. I
konstruktionen af Mercedes som en slags alter ego, var det muligt for
Phlake at bevare karakteren som en udefinerbar størrelse.
– Selvom vi er endt på et kvindenavn, har vi hele tiden holdt meget
fast i, at det ikke er en kvinde, siger Mads. – Det er en androgyn
karakter, skabt af min stemme – men som ikke er mig. Det var vigtigt for
processen, at vi gik til Mercedes som noget eller nogen, der ikke havde
et køn, men bare var et individ, som vi kunne lægge alt ind i, som vi
ville. Virus-delen kom ind i processen, fordi Mercedes alene ikke var
unik nok.
– I takt med, at pladen formede sig, nåede vi frem til titlen The Illegal Download of Your Soul
og idéen om at tage noget fra en anden på ulovlig vis hang virkelig
godt sammen med den vibe, vi gerne ville have ind i navnet. Mercedes
endte som et symbol på den kontrast, der kan ligge i kærlighed og
forelskelse. Det kan være vildt dejligt, men også pissenederen på samme
tid. Mercedes the Virus er udtryk for kærligheden, og det hænger godt
sammen med titlen The Illegal Download of Your Soul.
Mercedes the Virus blev et tredje indspark i albumprocessen, der
bevægede sig sideløbende med Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær i Phlakes
univers. Hun var per definition ikke til at tage og føle på. Men ud fra
det der opstod i Phlake-land med ”virussens” fiktive tilstedeværelse,
blev det tredimensionelle samarbejde et bærende element på udarbejdelsen
af The Illegal Download of Your Soul.
– Det var som at lave et collab-projekt, men med os selv, fortæller
Jonathan. – På den måde har det faktisk været en slags samarbejde om at
skabe en ny artist - bare i vores eget univers. I starten holdt vi det
hemmeligt, og dengang vidste vi ikke, om vi nogensinde ville afsløre det
– det afhang meget af, hvordan det blev taget imod, og hvordan vi havde
det med det. – Det har været et eksperimenterende projekt og et kæmpe
arbejde at skabe lyden af Mercedes. Det jo skulle være konsekvent.
Mercedes’ rolle skulle defineres på hver eneste sang.
– Den alternative arbejdsproces gav os mulighed for at skabe en
karakter, hvilket er spændende både sonisk og narrativt, tilføjer Mads. –
Samtidig har vi holdt fast i ideen om Phlake, netop fordi vi altid har
gjort tingene lidt anderledes. Vi har altid bestræbt os på at lave
noget, der er originalt. Nogle gange lykkes det bedre end andre, men den
her idé var for fed til at lade forpasse.
Den feminine tredje dimension
Fra Slush Hours og Weird Invitations mod The Illegal Download of Your Soul
har Phlake altid haft en udforskende tilgang til musikken. Udvikling
er, som tidligere nævnt, et fast element af duoens professionelle
identitet, ligesom det uventede efterhånden er forventeligt for alle os,
der følger med i Phlakes arbejde på sidelinjen. The Illegal Download of Your Soul har blot bragt duoen skridtet videre.
– Mercedes har gjort det muligt at få afløb for noget mere feminint,
siger Jonathan. – Men der er også hele det eksplorative element, hvor
netop denne proces har givet os mulighed for at søge nogle helt nye
veje. Det ligger i vores dna at gå i nye retninger, frem for at
reproducere en lyd, der har virket hidtil. På den måde ligger
opfindelsen af Mercedes godt i tråd med vores tilgang til at lave musik.
– Siden begyndelsen er vi altid gået efter et tredje element. Phlake
er ikke kun mig eller kun Mads – det er det, vi laver sammen. Og det er
Mercedes et produkt af. Som en Frankenstein, vi har skabt i
laboratoriet. Mercedes er født ud af et musikalsk samleje. Mercedes
kunne ikke være blevet skabt af mig alene, ligesom Mads heller ikke
kunne have skabt hende alene. Det er affødt af vores samarbejde, der
uanset hvad altid vil være Phlake. Vi kunne gå ud og lave en metalplade,
og vi ville stadig lyde som Phlake.
– Men elementet ved at tilføje noget nyt kommer til udtryk igennem
det narrativ, Mercedes kan skabe, tilføjer Mads. – Gennem Mercedes har
jeg fået mulighed for at sætte mig i mange andre menneskers sted. Både i
form af forliste forhold og bearbejdelsen heraf. Det er opstået af
specifikke situationer, men set fra et andet perspektiv. Jeg taler til
mig selv, men set ud fra det, andre har tænkt om mig.
Konstant udvikling er alfa og omega
Noget af det, der gør Phlake interessant for mig, er deres måde at
takle og vedligeholde den succes, der eksploderede omkring dem på
Roskilde Festival i 2016. Jeg var der i dagene op til festivalens
officielle åbning, hvor snakken om Phlake summede rundt i campingområdet
og var det, alle skulle høre i warm-up-dagene. Forud for mit møde med
Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær er det en af de idéer om bandet, jeg
har holdt fast i. Fascination af evnen til at bevare sit momentum i en
tid, hvor ny musik bliver gammel, inden pressen når at få fingrene i
det.
– Alle laver musik og udgiver sange, og hvis man skal have nogen form
for berettigelse, er man nødt til at udvikle sig konstant, siger
Jonathan. – Sådan har det jo altid været med musikere, hvis de skal
blive husket. Vi er ambitiøse, men samtidig tilgår vi heller ikke
sangskrivningen i et forsøg på at lave hits. Det er vigtigere for os, at
det er nyt og originalt. Det er vigtigere for os at konkurrere med os
selv, og ikke dem på hitlisten, fordi det kan være skadeligt for ens
kreativitet.
– Tager du Mercedes ud af ligningen, vil albummet stadig føles nyt og
anderledes, fortsætter Mads. – Musikalsk kan det noget andet og mere
end det, vi tidligere har udgivet. Men der er klart en Phlake-lyd. Det
lyder som noget, vi har lavet. Slush Hours lavede vi udelukkende sammen med Gisli Gislason, hvor vi på pladen efter (Weird Invitations,
red.) lavede den i samarbejde med flere andre. På den her plade har vi
taget det bedste fra de to processer med videre. Vi har begge udviklet
os meget i vores roller.
– Det er svært selv at svare på, hvad det er, der appellerer til
folk, tilføjer Jonathan. – Jeg har en teori, men med teorier følger der
jo altid undtagelser. Jo længere du bruger på noget, jo mere
langtidsholdbart bliver det. Men det er samtidig forkert, fordi nogle
sange, der bliver lavet hurtigt, ender som store værker.
Skabelsen af en godartet virus
– Det startede i Los Angeles, fortæller Mads Bo. – Vi havde lejet et
stort hus i byen, hvor planen var, at der skulle komme en masse
mennesker forbi og holde nogle sessions. Men i starten havde vi lige
nogle dage, hvor det bare var Jonathan og mig. Jeg havde lyttet til
beatet på ”Baby Steps” lidt i forvejen, men vi skrev den sammen der. Det
rullede sgu meget godt, men vi følte, vi manglede et element i sangen,
så vi begyndte at lytte til melodierne i sangen, hvor vi så faldt over
noget, der gav mening at manipulere lidt med. Jeg kan huske, jeg sad i
sofaen og lyttede og studsede lidt over, hvordan det lød. Vi havde det
begge to ret vildt over, hvad det plug-in gjorde ved min stemme.
Mercedes the Virus før Phlake
– Vi var i tvivl om, hvad der skulle komme først, fordi vi havde
enormt meget materiale, der stak i forskellige retninger, fortæller
Jonathan Elkær. – Men som tiden udviklede sig, nåede vi frem til at have
nok materiale til at lave et helt album med Mercedes the Virus og
samtidig et helt Phlake-album, som vi skal til at færdiggøre nu.
No comments:
Post a Comment