Phla
Showing posts with label Tour Summer 2020: Kobenhavn. Show all posts
Showing posts with label Tour Summer 2020: Kobenhavn. Show all posts
Saturday, May 30, 2020
Friday, May 29, 2020
Phlake kørte den ind med charme og sommerfornemmelser
Intet mindre end seks stjerner kunne gøre det, da jeg skulle anmelde Phlakes nye album T.I.D.O.Y.S. (The Illegal Download of Your Soul), så jeg havde af gode grunde tårnhøje forventninger, da jeg sammen med et par veninder satte kursen mod Københavns lufthavn for at opleve hele Danmarks r&b-duo i det nye drive-in-format. Og jeg må sige, at aftenens surrealistiske situation – næsten – levede op til mine forventninger.
Mens de sidste FM-radioer blev tunet ind, og de sidste snacks blev købt fra de rullende snackvogne, hørte man bandets kampråb bag tæpperne (en charmerende detalje), og ud kom de. “Aliens Need Love Too” åbnede drive-in festen, og Phlake blev med liveband taget glædeligt imod med dyt, blink og sprinklervæske-sprøjt. Lyden var klar, samspillet var tight, og i det hele taget var det en meget bedre og mere gribende oplevelse at observere en koncert bag bilruderne, end jeg havde regnet med.
Phlake er utroligt charmerende live, fordi de er nede på jorden, samtidig med at de leverer – og så har de det jo bare pissehyggeligt. Kemien sprudlede i bedste bromance-stil mellem Jonathan Elkær og Mads Bo Iversen, og dynamikken udadtil var, som den plejer at være. Elkær klarede synths, beats (og sikkert meget mere) diskret tilbagetrukket på scenen, mens Iversen agerede karismatisk frontfigur og hypeman.
Less is more
Der blev disket op med numre fra den nye plade, hvor “Baby Steps” og “Slip Away” især stod stærkt med en sikker vokal fra Iversen og et tight og lækkert samspil. Fine overlægninger og fills kørte derudaf, mens vinduesviskere var blevet substitutter fra de flagrende koncertarme, man ellers kender. Ikke helt det samme, men overraskende godt.
Desuden skal det nævnes, at det her var den første koncert (medmindre man tæller Zulu Awards med), hvor gruppens tredje “medlem”, Mercedes the Virus, var med. En effekt, hvor Iversens vokal er blevet pitchet en oktav op og bidrager med en nytænkende og opløftende effekt til bandets lyd, hvis du spørger mig. Inddragelsen af Mercedes the Virus blev grebet simpelt an, hvor det eneste, der viste skellet mellem Mads og Mercedes var Iversens kropssprog og holdning (og selvfølgelig mikrofonskiftet).
Bevægelserne var store, sprudlende og voldsomme som Mads, mens skuldrene blev bittesmå og smalle, når Mercedes-lyden kom på, hvor hurtigbrillen gled ned på næsetippen og diva-attituden kom frem. Mercedes the Virus bør handle meget mere om, at Phlake har skabt en ny og spændende dimension i deres lyd end alt det hemmelighedskræmmeri om, at de har fået et "skjult" tredje medlem, og det omfavnede den simple opsætning vellykket.
En lille lykkelig tidslomme
Det blev bekræftet, at den nye lyd egnede sig fint til live-rammerne, men der hvor Phlake virkelig stjal hjerter (og begejstrede bildyt), var når ældre numre som “The Pascal”, “IKEA Episodes” og selvfølgelig “Pregnant” kom på. På sidstnævnte sang solen på sine sidste vers og badede Phlake med band i et charmerende, varmt lys, og mens tonerne flød ud af bilradioen, kiggede jeg på mine skrålende veninder ved siden af mig, og et kort øjeblik glemte jeg helt grunden til, at vi sad derinde i bilen. En dejlig flugt fra en hverdag, som jeg tror, at vi alle er klar til at sige farvel til efterhånden.
Phlake skulle selvfølgelig også lege lidt med drive-in-koncertformatet. Det bød både på en noget akavet Zoom-korrespondance, hvor Mads Bo havde lidt ligegyldig smalltalk med en bil i publikum (det var en sjov idé, men sgu lidt ærgerligt i praksis). Heldigvis kom han bedre i mål med at løbe ud i “publikum”, da “The Rascal” spillede, hvor der blev løbet rundt imellem bilerne og afsluttet på en toppen af en bil med en (bekymrende) vakkelvorn træplade ovenpå, som så lidt for hjemmelavet ud.
Aftenen sluttede af en stripped down udgave af “Costa Rica”, som gik over i “Angel Zoo”, hvor lyden sad lige i skabet, mens Iversen lod sig rive med og egentlig virkede helt upåvirket af den lettere surrealistiske opsætning, mens han høstede bildyt, som (næsten) vil give lige så meget tinitus, som havde det været en normal koncert. Phlake fik – på trods af et par kiks – alt det ud af en drive-in-koncert, som man skal.
LÆS OGSÅ: REPORTAGE: Til drive-in koncert med Phlake i førersædet
Sætliste:
Aliens Need Love Too
Waited All Summer
Baby Steps
Slip Away
Pregnant
Ouch
Sleepwalker ft. Awinbeh
The Rascal
Moldavia
Silly Dancer
IKEA episodes
URL'swhere
Costa Rica
Angel Zoo
REPORTAGE: Til drive-in koncert med Phlake i førersædet
Vi er nået til den tid på året, hvor solbeskinnede koncertpladser normalt proppes med feststemte festivalgæster. Hvor musikere, koncertarrangører, sceneteknikere og andre i musikmiljøet er under åben himmel for at spille, arbejde, tjene og leve. Men siden landet blev lukket i marts, og sommeren aflyst i april, er der ikke meget, der har været, som det plejer.
Heller ikke torsdag aften, hvor Phlake spiller karrierens første Drive In-koncert i Kastrup. En koncert, hvor nedtrådte græsplæner og taktfaste klapsalver for en stund er udskiftet med asfalterede parkeringspladser og monotone bilhorn.
– Vi ved jo at kultur samler, og vi havde brug for at lave noget, der kunne samle folk. Det her er så det, der kan lade sig gøre, forklarer Theodor Clausen fra Live Nation.
Han er en af arrangørerne bag Drive In - Live, som lægger vejen forbi Odense, Herning, Aarhus, Aalborg og altså København. Indtil videre har kunstnere som L.O.C., Malk De Koijn og Mads Langer annonceret eller afholdt koncerter. Selvom det er mere af nød end af lyst, at kunstnere af denne størrelse er henvist til parkeringspladser, ser Theodor Clausen på situationen med afmålt positivitet.
– Det er jo ikke nogen hemmelighed. at vi alle sammen savner at samles til koncerterne, men indtil vi kan det, er det her et godt alternativ.
Praktisk komfort møder pragmatisk nødvendighed
Anita og Henning Høgh holder på de forreste rækker i en BMW, hvor de fordriver ventetiden med hver deres sushibox. Det er anden gang, de lægger vejen forbi Lufthavnsparkeringen i Kastrup. Sidste onsdag overværede de en succesfuld Mads Langer koncert. For dem er aftenens show en mulighed for at opleve idolerne fra Phlake i en once in a lifetime-setting, og få hørt numrene fra den nye plade live.
”Det er første, og forhåbentlig også sidste gang. Jeg håber ikke på flere pandemier!” siger Henning Høgh grinende.
For Phlake er der flere aspekter i aftenens atypiske koncert.
– Vi vil jo sygt gerne ud og spille. Da Corona lukkede hele Danmark ned, ringede vi sammen og var sådan: "Fuck noget lort. Det er nederen", fortæller forsanger Mads Bo Iversen kort før bandet skal på scenen.
– Men vi tænkte, at der kommer nok et eller andet, vi kan hoppe på. Så vi aftalte med hinanden, at når det skete, skulle vi bare være klar.
I alt havde duoen 25 planlagte koncerter og festivaler denne sommer. Helt lavpraktisk er der altså et økonomisk hul, der skal dækkes. For ikke at tale om en dugfrisk udgivelse, som skal have et liv væk fra streaming og radioen.
– Vi har lige udgivet en plade, og det er mega fedt at komme ud og spille den. Så med de her ting kan det godt være, vi ikke tjener lige så meget på det, men vi skal gøre det, uddyber Mads Bo Iversen.
– Også bare for ikke at have en sommer, hvor man slet ikke kommer ud og spille. Den tanke er jo slet ikke til at bære.
På med ja-hatten
For Jonatan Elkær, som er producer i Phlake, har den nye virkelighed også sat tanker i gang. Både i forhold til koncertformatet, men også situationen i det hele taget.
– Jeg har da tænkt, at nu hvor alt det her sker, skulle man så benytte denne tid til at tage en slapper? Måske lave noget andet end musik og tage i sommerhus og slappe af?
Han når dog knap at tænke tanken til ende, før han afbryder sig selv og fortsætter:
– Men når man lige har udgivet en plade, så er det også lidt kontraintuitivt at holde fri. Så man må jo bare pudse den store ja-hat af og gå ind i det med et smil på læben og hygge sig lidt. Det forestiller jeg mig er nøglen.
Aftenens show byder på en række førstegangsoplevelser – Mads Bo på orange Donkey Republic-cykel, ”The Rascal” sunget fra toppen af en bil, en dyttekonkurrence og et Zoom-opkald live fra scenen. Jonatan Elkær forklarer, at det er er tænkt ind i showet på forhånd.
– Vi har tænkt meget i mekanik. Hvad kan en bil? Den kan sprinkle, den har vinduesvisker, den kan blinke. Kan man få karosseriet til at ryste, kan man hoppe op på den?
Speederen i bund
På scenen virker Phlake ikke som et band, der spiller foran små 600 biler for første gang. Badet i svag aftensol leder Mads Bo og hans kvindelige alter ego Mercedes The Virus os igennem en særdeles potent sætliste. Takket være en høj scenemonitor er det muligt for os udenfor bilerne at smuglytte på koncerten, som ellers kun sendes via FM-frekvens ud til publikums bilradioer. Bilerne må have venstre vindue rullet ned, og herfra kan man høre insisterende fællessang under radiohits som ”Pregnant”. For passionen i Phlakes loyale fanskare kan ikke holdes indespærret.
– Det gik fucking godt. Vi kom og trykkede på speederen og det gjorde folk også. Det var bare en pissesjov oplevelse, lyder Jonatan Elkærs status efter det 60 minutter lange show.
– Jeg var overrasket over, at man igennem ruderne kunne mærke entusiasmen. Jeg synes på mærkværdig vis, at selvom man ikke kunne se folk, så kunne man mærke dem. Jern kan ikke stoppe det her.
Det er den samme oplevelse, Anita og Henning Høgh sidder med efter koncerten. Deres begejstring er nærmest kun overdøvet af de insisterende bilhorn, der lystigt dytter om kap.
– Det var fantastisk sejt. Virkelig fedt. Så meget energi. Da Mads Bo cykler ude blandt publikum, viser det bare så meget overskud, istemmer de begge, og bedyrer, at det bestemt ikke er sidste gang, de har været til Drive In-koncert. Såfremt der skulle komme flere i fremtiden.
For nej, det er ikke det samme som at være på græs, men i mangel på bedre beviser Phlakes Drive In-koncert, at musikken gør afstanden mindre i disse tider. Og indtil det hele bliver godt igen, er vi henvist til at tage plads på bagsædet og enjoy the ride.
Subscribe to:
Posts (Atom)