Vi er nået til den tid på året, hvor solbeskinnede koncertpladser normalt proppes med feststemte festivalgæster. Hvor musikere, koncertarrangører, sceneteknikere og andre i musikmiljøet er under åben himmel for at spille, arbejde, tjene og leve. Men siden landet blev lukket i marts, og sommeren aflyst i april, er der ikke meget, der har været, som det plejer.
Heller ikke torsdag aften, hvor Phlake spiller karrierens første Drive In-koncert i Kastrup. En koncert, hvor nedtrådte græsplæner og taktfaste klapsalver for en stund er udskiftet med asfalterede parkeringspladser og monotone bilhorn.
– Vi ved jo at kultur samler, og vi havde brug for at lave noget, der kunne samle folk. Det her er så det, der kan lade sig gøre, forklarer Theodor Clausen fra Live Nation.
Han er en af arrangørerne bag Drive In - Live, som lægger vejen forbi Odense, Herning, Aarhus, Aalborg og altså København. Indtil videre har kunstnere som L.O.C., Malk De Koijn og Mads Langer annonceret eller afholdt koncerter. Selvom det er mere af nød end af lyst, at kunstnere af denne størrelse er henvist til parkeringspladser, ser Theodor Clausen på situationen med afmålt positivitet.
– Det er jo ikke nogen hemmelighed. at vi alle sammen savner at samles til koncerterne, men indtil vi kan det, er det her et godt alternativ.
Praktisk komfort møder pragmatisk nødvendighed
Anita og Henning Høgh holder på de forreste rækker i en BMW, hvor de fordriver ventetiden med hver deres sushibox. Det er anden gang, de lægger vejen forbi Lufthavnsparkeringen i Kastrup. Sidste onsdag overværede de en succesfuld Mads Langer koncert. For dem er aftenens show en mulighed for at opleve idolerne fra Phlake i en once in a lifetime-setting, og få hørt numrene fra den nye plade live.
”Det er første, og forhåbentlig også sidste gang. Jeg håber ikke på flere pandemier!” siger Henning Høgh grinende.
For Phlake er der flere aspekter i aftenens atypiske koncert.
– Vi vil jo sygt gerne ud og spille. Da Corona lukkede hele Danmark ned, ringede vi sammen og var sådan: "Fuck noget lort. Det er nederen", fortæller forsanger Mads Bo Iversen kort før bandet skal på scenen.
– Men vi tænkte, at der kommer nok et eller andet, vi kan hoppe på. Så vi aftalte med hinanden, at når det skete, skulle vi bare være klar.
I alt havde duoen 25 planlagte koncerter og festivaler denne sommer. Helt lavpraktisk er der altså et økonomisk hul, der skal dækkes. For ikke at tale om en dugfrisk udgivelse, som skal have et liv væk fra streaming og radioen.
– Vi har lige udgivet en plade, og det er mega fedt at komme ud og spille den. Så med de her ting kan det godt være, vi ikke tjener lige så meget på det, men vi skal gøre det, uddyber Mads Bo Iversen.
– Også bare for ikke at have en sommer, hvor man slet ikke kommer ud og spille. Den tanke er jo slet ikke til at bære.
På med ja-hatten
For Jonatan Elkær, som er producer i Phlake, har den nye virkelighed også sat tanker i gang. Både i forhold til koncertformatet, men også situationen i det hele taget.
– Jeg har da tænkt, at nu hvor alt det her sker, skulle man så benytte denne tid til at tage en slapper? Måske lave noget andet end musik og tage i sommerhus og slappe af?
Han når dog knap at tænke tanken til ende, før han afbryder sig selv og fortsætter:
– Men når man lige har udgivet en plade, så er det også lidt kontraintuitivt at holde fri. Så man må jo bare pudse den store ja-hat af og gå ind i det med et smil på læben og hygge sig lidt. Det forestiller jeg mig er nøglen.
Aftenens show byder på en række førstegangsoplevelser – Mads Bo på orange Donkey Republic-cykel, ”The Rascal” sunget fra toppen af en bil, en dyttekonkurrence og et Zoom-opkald live fra scenen. Jonatan Elkær forklarer, at det er er tænkt ind i showet på forhånd.
– Vi har tænkt meget i mekanik. Hvad kan en bil? Den kan sprinkle, den har vinduesvisker, den kan blinke. Kan man få karosseriet til at ryste, kan man hoppe op på den?
Speederen i bund
På scenen virker Phlake ikke som et band, der spiller foran små 600 biler for første gang. Badet i svag aftensol leder Mads Bo og hans kvindelige alter ego Mercedes The Virus os igennem en særdeles potent sætliste. Takket være en høj scenemonitor er det muligt for os udenfor bilerne at smuglytte på koncerten, som ellers kun sendes via FM-frekvens ud til publikums bilradioer. Bilerne må have venstre vindue rullet ned, og herfra kan man høre insisterende fællessang under radiohits som ”Pregnant”. For passionen i Phlakes loyale fanskare kan ikke holdes indespærret.
– Det gik fucking godt. Vi kom og trykkede på speederen og det gjorde folk også. Det var bare en pissesjov oplevelse, lyder Jonatan Elkærs status efter det 60 minutter lange show.
– Jeg var overrasket over, at man igennem ruderne kunne mærke entusiasmen. Jeg synes på mærkværdig vis, at selvom man ikke kunne se folk, så kunne man mærke dem. Jern kan ikke stoppe det her.
Det er den samme oplevelse, Anita og Henning Høgh sidder med efter koncerten. Deres begejstring er nærmest kun overdøvet af de insisterende bilhorn, der lystigt dytter om kap.
– Det var fantastisk sejt. Virkelig fedt. Så meget energi. Da Mads Bo cykler ude blandt publikum, viser det bare så meget overskud, istemmer de begge, og bedyrer, at det bestemt ikke er sidste gang, de har været til Drive In-koncert. Såfremt der skulle komme flere i fremtiden.
For nej, det er ikke det samme som at være på græs, men i mangel på bedre beviser Phlakes Drive In-koncert, at musikken gør afstanden mindre i disse tider. Og indtil det hele bliver godt igen, er vi henvist til at tage plads på bagsædet og enjoy the ride.
No comments:
Post a Comment