Friday, May 29, 2020

Phlake kørte den ind med charme og sommerfornemmelser




Intet mindre end seks stjerner kunne gøre det, da jeg skulle anmelde Phlakes nye album T.I.D.O.Y.S. (The Illegal Download of Your Soul), så jeg havde af gode grunde tårnhøje forventninger, da jeg sammen med et par veninder satte kursen mod Københavns lufthavn for at opleve hele Danmarks r&b-duo i det nye drive-in-format. Og jeg må sige, at aftenens surrealistiske situation – næsten – levede op til mine forventninger.

Mens de sidste FM-radioer blev tunet ind, og de sidste snacks blev købt fra de rullende snackvogne, hørte man bandets kampråb bag tæpperne (en charmerende detalje), og ud kom de. “Aliens Need Love Too” åbnede drive-in festen, og Phlake blev med liveband taget glædeligt imod med dyt, blink og sprinklervæske-sprøjt. Lyden var klar, samspillet var tight, og i det hele taget var det en meget bedre og mere gribende oplevelse at observere en koncert bag bilruderne, end jeg havde regnet med.

Phlake er utroligt charmerende live, fordi de er nede på jorden, samtidig med at de leverer – og så har de det jo bare pissehyggeligt. Kemien sprudlede i bedste bromance-stil mellem Jonathan Elkær og Mads Bo Iversen, og dynamikken udadtil var, som den plejer at være. Elkær klarede synths, beats (og sikkert meget mere) diskret tilbagetrukket på scenen, mens Iversen agerede karismatisk frontfigur og hypeman.

Less is more

Der blev disket op med numre fra den nye plade, hvor “Baby Steps” og “Slip Away” især stod stærkt med en sikker vokal fra Iversen og et tight og lækkert samspil. Fine overlægninger og fills kørte derudaf, mens vinduesviskere var blevet substitutter fra de flagrende koncertarme, man ellers kender. Ikke helt det samme, men overraskende godt.

Desuden skal det nævnes, at det her var den første koncert (medmindre man tæller Zulu Awards med), hvor gruppens tredje “medlem”, Mercedes the Virus, var med. En effekt, hvor Iversens vokal er blevet pitchet en oktav op og bidrager med en nytænkende og opløftende effekt til bandets lyd, hvis du spørger mig. Inddragelsen af Mercedes the Virus blev grebet simpelt an, hvor det eneste, der viste skellet mellem Mads og Mercedes var Iversens kropssprog og holdning (og selvfølgelig mikrofonskiftet).

Bevægelserne var store, sprudlende og voldsomme som Mads, mens skuldrene blev bittesmå og smalle, når Mercedes-lyden kom på, hvor hurtigbrillen gled ned på næsetippen og diva-attituden kom frem. Mercedes the Virus bør handle meget mere om, at Phlake har skabt en ny og spændende dimension i deres lyd end alt det hemmelighedskræmmeri om, at de har fået et "skjult" tredje medlem, og det omfavnede den simple opsætning vellykket.

En lille lykkelig tidslomme

Det blev bekræftet, at den nye lyd egnede sig fint til live-rammerne, men der hvor Phlake virkelig stjal hjerter (og begejstrede bildyt), var når ældre numre som “The Pascal”, “IKEA Episodes” og selvfølgelig “Pregnant” kom på. På sidstnævnte sang solen på sine sidste vers og badede Phlake med band i et charmerende, varmt lys, og mens tonerne flød ud af bilradioen, kiggede jeg på mine skrålende veninder ved siden af mig, og et kort øjeblik glemte jeg helt grunden til, at vi sad derinde i bilen. En dejlig flugt fra en hverdag, som jeg tror, at vi alle er klar til at sige farvel til efterhånden.

Phlake skulle selvfølgelig også lege lidt med drive-in-koncertformatet. Det bød både på en noget akavet Zoom-korrespondance, hvor Mads Bo havde lidt ligegyldig smalltalk med en bil i publikum (det var en sjov idé, men sgu lidt ærgerligt i praksis). Heldigvis kom han bedre i mål med at løbe ud i “publikum”, da “The Rascal” spillede, hvor der blev løbet rundt imellem bilerne og afsluttet på en toppen af en bil med en (bekymrende) vakkelvorn træplade ovenpå, som så lidt for hjemmelavet ud.

Aftenen sluttede af en stripped down udgave af “Costa Rica”, som gik over i “Angel Zoo”, hvor lyden sad lige i skabet, mens Iversen lod sig rive med og egentlig virkede helt upåvirket af den lettere surrealistiske opsætning, mens han høstede bildyt, som (næsten) vil give lige så meget tinitus, som havde det været en normal koncert. Phlake fik – på trods af et par kiks – alt det ud af en drive-in-koncert, som man skal.

LÆS OGSÅ: REPORTAGE: Til drive-in koncert med Phlake i førersædet

Sætliste:

Aliens Need Love Too

Waited All Summer

Baby Steps

Slip Away

Pregnant

Ouch

Sleepwalker ft. Awinbeh

The Rascal

Moldavia

Silly Dancer

IKEA episodes

URL'swhere

Costa Rica

Angel Zoo





No comments:

Post a Comment