Musikalsk amorinejuice i arenaformat

 

To gange udskudt turné. Et af 2020's bedst anmeldte album. Og et publikum, der har waited all summer, (og året forinden med). Som absolut største stop på Phlakes turne skal der derfor præsteres over evne for at retfærdiggøre, at den odenseanske håndboldhal for en aften transformeres til Fyns største spillested. 

De 5 & den polyamorøse bredbåndsforbindelse
21:07 entrerer Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær Nielsen flankeret af deres faste tre-personers konstellation på bas, trommer og guitar. Fra første tangentanslag på Elkær Nielsens Arturia-synth er hallen overmandet af en polyamorøs bredbåndsforbindelse, der skal indfange samtlige sjæle i stærkt opadgående hastighed. 

Mercedes' genkendelige symptomer på PA-anlægget (vellyd, perfektion og mystik) trækker en af de helt smukke fraseringer. Hendes vokal har fra første færd gen-inficeret sit publikum på åbneren "Baby Steps". Jubelbrølet lander solidt, inden trommeslager og synkopemester Nikolaj Montin taktfast kan igangsætte festens hjerterytme.

Med vinterkulden på vej er der fra første moment inviteret til et lørdagssoundtrack, der bedst nydes ved strandkanten, på sengekanten eller for enden af scenekanten – helst med en af de der diabetesfremkaldende drinks med paraply-geil og en forelskelse eller to i pipeline.

”I har ventet to år. Er I klar på at synge med," lyder det retoriske spørgsmål fra Iversen. Med et nummer som "Slip Away" behøver hitparaden ikke den store smørelse. Lækre licks fra Lasse Zieglers Strat og velplacerede stroboskopindsnit er flotte elementer i en bundsolid åbningssekvens. 

Skræddersyet præsentation af hitkataloget
"Chunks", "So Faded" og "IKEA Episodes" leveres som perler på en medley-lignende-streng og initierer, at bredbåndsforbindelsen får en opgradering på fiberkabelnettet. Formfuldendte falsetter med radioæterens amorinejuice lander således i et optimeret tempo. "Moldavia" får fuld spilletid, og lidt til. Ziegler leverer legato-toner med distortionpedalen i bund og en tremoloarm i bevægelse under skalaudforskning. Tracket cementerer, at koncerten er indtrådt et point of no return, hvor alle hallens indviede på dette tidspunkt kan testes positive for feel good vibes. 

"Costa Rica" får fine indspark med flamencoguitar og mixes sømløst udi "Angel Zoo". Generelt kan den flydende eksekvering tilskrives et fornemt samspil mellem scenens artister. Hvor Ziegler sikrer kant, og Montin ustoppelig bevægelse på sine synkoper, så agerer bassist Louis Winding stoisk lavfrekvens-maestro i lotusstilling ovenpå scenens subwoofer. Alt spiller simpelthen til perfektion.

Snackpatruljen bringer nye lækkerier ud
Publikum overraskes med et taffel, forbeholdt samtlige af hoffets gæster. Alt imens bandmedlemmerne lader instrumenterne trække tiden, kan Iversen og Nielsen i ly af mørket lave det store forsvindingstrick. 

På et plateau foran lyd- og lyspulten dukker de to dog op med nyt materiale. Der dikteres telefonfremvisning. Lommelygte-havet kan oplyse koncertens absolut stærkeste øjeblik. Følgende "Pregnant" fremføres blandt publikum under koncertens naturlige klimaks. Aftenens lysbestyrer kan lade samtlige lumens overgå til regnbue-spektrets mangfoldighed. Efter 57 minutter er den ordinære spilletid afsluttet. Publikum kan istemme sidemandens fællesskrål på "Seven Army Nation" i sjå-lå-lå edit, som kun en fest i provinsen kan mønstre et sådant cover.

Triple-encoresekvensen ender med fynsk humle i vejret på metrikken "Ra-Skål".  Der gives en sidste energiudladning på "The Rascal", mens distortionstrengene blafrer i æteren blandt hjertebankende publikummer. Simultanbukket tages efter en time og 17 minutters konsekvent hitparade med to af landets fremmeste r&b-vokaler fra ét og samme stemmebånd. 

Vendetta mod corona
Eksekveringen af sætlisten fordrer gennem sine medley-lignende og enkeltstående mashup-sekvens rendyrket tempo og punch. Det er ydermere en fornøjelse endelig at opleve duoens mesterværksalbum blive genskabt under så storladne forhold, som nærværende spillested tilbyder.

Relativt stille (men varmblodet) musik får derfor blæst det der ekstra skud dopamin ind i blodbanerne og får sjælen til at boble. Man skulle næsten tro, at det var kriminelt. Det kræver dog ikke den helt store stjernekikkert at konkludere følgende: Tribunens stolefolk rocker med, men vi skal halvvejs ind i koncerten for, at trykluftskogeren får fløjteriet igang. Dette er trods alt et smukt resultat fra et bagkatalog, der skal få folk ind under lagnerne frem for ud af fjerene. 

Jeg må dog slå panden i dybe folder under et par kortvarige indslag fra Iversens bedre halvdel. Vokalen er interessant i sin væren som et instrument. At hun pludselig optræder som Sprechstallmeister imellem numrene mener jeg fjerner den mystiske sorte studiemagi. I værste fald tenderer det til en gimmick.
 
Musikalsk er der dog intet at anfægte. Under GAFFAs seneste to bedømmelser af Phlake med fuldt band har formatet heddet havestolsfest på Sydfyn og karantænekoncert ved lufthavnen. Med disse to koncerter som rettevejledning må aftenens afvikling således konkluderes at være duoens mest fuldendte fremførelse af T.I.D.O.Y.S. 

Dette er ikke blot en revanche mod coronaen og to udskudte koncerter – det er et vendetta med blodhævn over for sing-along-forbud og dødsforagt for stilstand. Stringent eksekvering, fuldt skrald på lyssetuppet og et fremragende band sikrer denne aften, at hastigheden på intet tidspunkt sænkes under Phlakes download af odenseanske sjæle. 

Opvarmning: Emiely ****
Klokken 20:00 modtager det odenseanske publikum fornem opvarmning fra et fuldstændigt ubeskrevet blad. Emielys stærke vokal og imponerende vibrato sætter med åbneren ”Making It So Easy” scenen for en imponerende præstation. 

Med kun en enkelt koncert i bagagen er det imponerende, at scenen overtages med så stor selvsikkerhed af Emiely og hendes to-personer store band. 

Det er pop af den polerede slags med internationalt vingefang i sådan en grad, at det er svært ved at begribe, at artisten har kunne gå under radaren indtil nu. Seks numre leveres med stor selvsikkerhed og endnu større talent. Det er dog absolut afsluttende track "Precious Time", der i særdeleshed får mig til at spidse ører og spå straks-succes. Koncerten kan klinge ud efter 22 minutter. Jeg hader at slutte på en kliché, men det er vel på sin plads, når a star is born.

Phlake sætliste:
”Baby Steps”
“Waited All Summer”
"Slip Away"
”Sleepwalker”
“Chunks”
“So Faded”
“IKEA Episodes"
“Moldavia"
“Aliens Need Love Too”    
“Silly Dancer”
“URL'swhere”
“Costa Rica” v. "Angel Zoo"
Instrumentalt intermezzo
“Get It” – (NYT NUMMER)
“Pregnant”
Encores:
Encore: "T.I.D.O.Y.S."
Encore 2: "Vendetta"
Encore 3: "The Rascal”

Phlake live:
Jonathan Elkær Nielsen - Keys
Mads Bo Iversen - Vokal
Nikolaj Montin Lindberg - Trommer & Kor
Louis Winding - Bas & kor
Lasse Ziegler - Guitar

 

 

https://gaffa.dk/anmeldelse/153086/musikalsk-amorinejuice-i-arenaformat/#&gid=1&pid=27